Medicinsk forhåndsvurdering

Er du klar til at rejse?

En rejseforsikring hjælper dig, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade på din rejse.

Men har du været syg, fået behandling eller ændret medicin inden for de seneste to måneder før afrejse, er det vigtigt at undersøge, om du er rask nok til at rejse og være dækket af din rejseforsikring.

Rejseforsikringen dækker nemlig ikke sygdomme eller skader, som er opstået eller forværret før afrejse.

Vi vurderer din situation, før du rejser

Med en medicinsk forhåndsvurdering får du svar på, om din nuværende sygdom eller skade er stabil nok til, at du kan rejse med fuld dækning.

Vi kan tidligst lave vurderingen på rejseforsikringen 2 måneder inden planlagt udrejse.

Du starter med at tage vores elektroniske test. I mange tilfælde får du svar med det samme.

Hvis testen resulterer i, at vi har behov for flere oplysninger, bedes du kan kontakte os, da vi skal lave en medicinsk vurdering. Her kan behandlingstiden være op til 3 hverdage.

Hurtigt svar – så du kan planlægge trygt

Den elektroniske test giver dig klar besked om, hvordan du er dækket på din rejse.

Du kan også tage testen, inden du bestiller rejsen eller betaler restbeløbet. Så ved du, hvor du står, inden du tager din endelige beslutning.

Medicinsk forhåndsvurdering er relevant for dig, der:

  1. venter på undersøgelse eller operation
  2. har fået konstateret en ny sygdom inden for de sidste to måneder
  3. har en kronisk sygdom og har fået ny eller akut behandling inden for to måneder før afrejse
  4. har fået ændret din medicin (ny type eller væsentlig dosisændring) inden for to måneder
  5. har fået behandling for en skade inden for to måneder før afrejse
  6. er i fertilitetsbehandling eller er gravid med komplikationer og derfor går til ekstra kontroller

Du behøver ikke tage testen, hvis du kun:

  1. har haft en kortvarig sygdom som fx forkølelse eller influenza – og nu er helt symptomfri
  2. har været til almindelig kontrol for en kronisk lidelse uden ændringer i behandling herunder medicin.

Hvor længe gælder vurderingen?

En medicinsk forhåndsvurdering gælder for én rejse. Skal du rejse flere gange inden for to måneder, laver vi flere vurderinger idet vurderingen godt kan være forskellig fra rejse til rejse afhængig af rejsedestination.

Hvad hvis du vil afbestille?

Hvis du får en vurdering med forbehold og ønsker at afbestille din rejse, kan du anmelde det online. Vi hjælper dig også gerne med at afklare, hvordan du er dækket af din afbestillingsforsikring.

Tag testen, før du bestiller

Har du en kronisk eller længerevarende sygdom, anbefaler vi, at du tager den medicinske forhåndsvurdering, før du køber din rejse.

Så kan du planlægge med ro i maven.

Få et godt tilbud

Uanset om du tager på sol- eller skiferie, så kan du være tryg med en rejseforsikring hos os. Kontakt os og se, hvor fordelagtigt det er.