Hundeforsikring

Ekstra sikkerhed til menneskets bedste ven

Forsikring til din hund

En hund er født nysgerrig og kommer somme tider til at stikke snuden for langt frem. Derfor er det vigtigt, at du har styr på den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker de skader, du som hundeejer kan blive ansvarlig for.

Her kan du læse mere om, hvad hundeforsikringen dækker, og hvilke øvrige dækninger, vi anbefaler til din hund.

Hvad dækker den lovpligtige hundeansvarsforsikring?

Alle hunde i Danmark skal ifølge Hundeloven være dækket af en ansvarsforsikring. Den dækker, hvis din hund forvolder skade på andre personer, dyr eller ting. Vores hundeforsikring dækker ansvar på person- og tingskader uden selvrisiko. 

Den dækker f.eks. hvis:

🚴 Din hund løber ud på vejen og får en cyklist til at vælte – cyklisten kommer til skade og kræver erstatning.

🧥 Din hund hopper op ad en gæst og river deres jakke i stykker.

🦴 Din hund kommer i slagsmål med en anden hund i parken og skader den anden hund.

🏡 Din hund ødelægger naboens havelåge, mens den prøver at komme ud.

🫱 Din hund bliver passet af en ven, som den ved et uheld bider i hånden – forsikringen dækker også, når andre passer hunden midlertidigt.

Sygdoms- og ulykkesforsikring – ekstra tryghed for både dig og din hund

Hvis du ønsker mere end den lovpligtige dækning, kan du tilvælge en sygdoms- og ulykkesforsikring. Den kan tegnes, når hunden er mellem 4 uger og 6 år gammel, og giver dig økonomisk hjælp, når uheldet er ude. Ved hundesyge skal du blot betale en selvrisiko og har ingen egenbetaling derudover.

Bemærk venligst, at hvis din hund skal forsikres med sygdoms- og ulykkesforsikring, skal den være registreret med chip-nummer og være vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirusdiarré. Derudover skal den følge de rettidige tidsintervaller for revaccination, jf. Lægemiddelstyrelsen.

Hvad dækker sygdoms- og ulykkesforsikringen?

Her er nogle typiske situationer, hvor forsikringen kan hjælpe:

🏥 Operation og indlæggelse – hvis hunden fx bliver påkørt eller får en skade under leg

💉 Receptpligtig medicin under og efter behandling

🐕 Ledlidelser som hofte- eller knæproblemer, der kræver behandling

🦷 Tandskader efter ulykke, fx en knækket tand ved fald eller hård leg

🦟 Allergiske reaktioner efter fx insektstik eller medicin

🐶 Genoptræning og fysioterapi, når hunden skal komme sig efter sygdom eller skade

⚱️ Aflivning, hvis sygdom eller skade ikke kan behandles på forsvarlig vis

Hvad dækker hundeforsikringen ikke?

Som med alle forsikringer er der også undtagelser. Vores hundeforsikring dækker ikke:

  • Forbudte hunderacer eller blandinger af disse

  • Øjen- og hudsygdomme

  • Arvelige eller medfødte lidelser

  • Forebyggende behandlinger som vaccinationer og rutinetjek

Online dyrlæge i samarbejde med iVet

Har du vores hundeforsikring med sygdoms- og ulykkesdækning, så har du gratis adgang til online dyrlæge hos vores samarbejdspartner iVet. De giver råd og vejledning via videokonsultation, så du ikke behøver at forlade hjemmet.

Du kan nemt og hurtigt bestille en tid til konsultation hos dyrlægerne, som giver dig kvalificeret rådgivning.

Videokonsultationer hos iVet er gratis inkluderet hos Storstrøm Forsikring

Du kan både bruge videokonsultationerne til at tale om forebyggelse af skader, men også behandling, når skaden er sket.

Bemærk dog, at evt. efterfølgende henvisning til egen dyrlæge ikke nødvendigvis er dækket af din forsikring.

Er din hund ikke allerede forsikret hos os, kontakter vi dig gerne med et gratis tilbud.

Mere information om iVet

Du kan kontakte iVet, hvis f.eks. hunden pludselig halter, den får diarré eller kaster op, eller den hoster eller nyser ualmindeligt.

Hvis dyrlægen hos vurderer, at din hund behøver medicin, kan han eller hun udskrive recept med det samme, så du sparer tiden og besværet med turen til dyrlægen.

Hvis iVet vurderer, at din hund skal til dyrlægen, bliver du henvist til en dyrlæge nær dig.

iVet er danske dyrlæger, der arbejder online igennem videokonsultation, hvilket gør det nemt for dig, at få den rådgivning og pleje, som dit kæledyr fortjener.

Læs mere på ivet.dk

Betingelser for hundeforsikring

Betingelser 6901Hent PDF
Produktinfo 6901Hent PDF

Betingelserne her på siden er vores nyeste versioner. Tidligere versioner finder du på oversigten her. På din forsikringsaftale (policen) står et nummer, som henviser til dine gældende forsikringsbetingelser.

Vi gør opmærksom på, at du som kunde hos Storstrøm Forsikring altid er omfattet af vores generelle forretningsbetingelser.

Få et godt tilbud

Alle hundeejere skal ifølge loven sørge for at ansvarsforsikre deres hund. Du kan skræddersy din hundeforsikring, så den passer til netop dine ønsker. Spørg os til råds, så er du helt sikker.

Gode råd til hundeejere

Anmeldelser

Derfor vælger vores kunder os

Det kan være en stor beslutning at skifte forsikringsselskab. Vores kunder fremhæver især den hurtige hjælp, når skaden sker, den personlige rådgivning og de fair priser. Her kan du læse nogle af deres oplevelser.

Bedømt som fremragende

Super god oplevelse med udbedring af skade

Venlige, imødekommende og hjælpsomme i forløbet med skadesanmeldelse af vores induktionskogeplade. I løbet af 2 dage var alt klaret – uden nogen form for bureaukrati. Tak for en fantastisk god og kompetent service.

Erik Stevns8. maj 2026

Vi vil gerne støtte de mindre og lokale selskaber

Vi havde et behageligt besøg af Victor, hvor vi sammen gennemgik vores forsikringer og behov, da vores krav ændrer sig med tiden. Vi følte os trygge. Vi var af den opfattelse, at i disse tekniske tider, fandtes dette ikke mere, men jo.

Hanne Rasmussen8. juli 2026

Jeg har fået en virkelig god service

De har været søde, hjælpsomme og hurtige til at svare på mine spørgsmål. Man føler sig virkelig godt behandlet som kunde, og de tager sig tid til at hjælpe ordentligt. Det er rart med et forsikringsselskab, hvor man føler sig tryg og taget seriøst.

Birgitte Schacht3. marts 2026