Vi er stolte af at præsentere vores nye digitale hjælper: Stofus! Stofus er en AI-chatbot, som er udviklet til at give dig hurtige svar på dine spørgsmål eller hjælpe dig videre – uanset om du spørger om forsikringsbetingelser, dækningsområder eller søger praktiske oplysninger.
Med Stofus bliver det lettere at finde de informationer, du har brug for – selv uden for vores almindelige telefontid. Uanset om klokken er 19 lørdag aften eller 3 om natten på en onsdag, er Stofus klar til at hjælpe dig.
Hvad kan Stofus?
Ved at benytte kunstig intelligens (AI) er Stofus instrueret i at kunne svare på spørgsmål ud fra indholdet på hjemmesiden og i vores betingelser. Det gælder bl.a.:
- Besvare almindelige spørgsmål om vores forsikringer og dækninger
- Guide dig til de rette ressourcer på vores hjemmeside
- Hjælpe dig med at finde kontaktoplysninger, hvis dit spørgsmål kræver personlig betjening
![Stofus elbilspørgsmål](https://storstrom.dk/media/Elbil-1.png)
Hvad kan Stofus ikke?
Stofus har nogle begrænsninger og kan f.eks. ikke:
- give tilbud på forsikringer
- svare på kundespørgsmål om policer, opkrævninger eller lignende.
Har du et spørgsmål, som Stofus ikke kan svare på, vil han guide dig videre til vores kundeservice, der står klar til at hjælpe dig i vores almindelige kontortid.
Som alle andre nye ansatte, så skal Stofus igennem en læringsfase, hvor vi løbende tilpasser og videreudvikler hans evner. Stofus endnu er at betragte som ’i lære’, og både han og vi skal udvikle os sammen med jer – vores kunder.
Hvor finder jeg Stofus?
![Forside - Chatikon](https://storstrom.dk/media/Forside-Chatikon.png)
Stofus er allerede live her på vores hjemmeside. Tryk blot på det grønne chat-ikon nederst til højre og stil dit spørgsmål. Det er hurtigt, nemt og helt gratis! Vi håber, at I vil tage godt imod Storstrøm Forsikrings nye chatbot Stofus – og bør over med ham, hvis han kommer på dybt vand. Husk endelig at vurdere kvaliteten af de svar, du modtager, når du benytter dig af hans service.
Hos Storstrøm Forsikring er vi altid på forkant med udviklingen for at sikre, at vores kunder får den bedst mulige service. Med lanceringen af Stofus tager vi endnu et skridt mod at levere moderne, tilgængelig og effektiv kundeservice, der matcher dine behov.
Prøv Stofus i dag – vi glæder os til at høre din feedback!