Temperatur under 7 grader betyder, at det er en god idé at skifte til vinterdæk for at forebygge trafikuheld og i værste fald personskade.
Vinterdæk er lavet af blødt gummi og har et mønster, der sikrer markant bedre vejgreb end både sommer- og helårsdæk.
Det betyder, at du hurtigere kan bremse på vådt og glat underlag.
Gode råd til sikker kørsel om vinteren
- Vær sikker på, at køler- og sprinklervæske er frostsikker, da motoren ellers kan frostsprænges. Der går meget sprinklervæske til om vinteren, så det er en god ide at medbringe ekstra i bilen.
- Gør dig klar til at køre i god tid. Så har du bedre tid, hvis bilen evt. skal graves fri og gøres klar. Husk også at beregne ekstra køretid, så du kan køre efter forhold med lavere hastighed end normalt.
- Kør aldrig med sne og is på ruder, lygter og spejle – men skrab det væk inden, du kører.
- Efterlad ikke bilen med nøglen i tændingen, da tyveri i så fald ikke vil være dækket af forsikringen.
- Medbring eventuelt sneskovl, refleksveste og tæpper i bilen, hvis du havarerer i det kolde vejr.
- Mange bilers batteri bliver over tid dårligere, og det kan give startvanskeligheder i særligt koldt vejr. Tjek batteriet og skift det, hvis du oplever problemer.
- Næsten halvdelen af alle vejhjælpsassistancer finder sted i november-februar. Du bør derfor generelt overveje at tegne en vejhjælpsdækning, hvis du ikke allerede har det.
Hjælpen er nær
Har du brug for vejhjælp? Med Storstrøm Vejhjælp kan du døgnet rundt få assistance.
Ring til os på telefon 55 55 88 88.