Fareklasse
En vurdering af, hvor stor risiko der er for skader i en bestemt sammenhæng, for eksempel en branche. Fareklasse angives på bl.a. ulykkesforsikringen.
Fareforøgelse
Når risikoen for skade stiger på en måde, som forsikringsselskabet ikke kunne forudse, da forsikringen blev tegnet.
Farlig sport
Visse sportsgrene eller fritidsaktiviteter, der medfører høj risiko, defineres som farlig sport. Det gælder er f.eks.:
- Boksning, karate og andre kampsportsgrene
- Elastikspring, paraglidning (faldskærm efter båd), hanggliding (drage- eller sejlflyvning), faldskærmsudspring og svæveflyvning
- Jetski og vandscooter
- Dykning med anvendelse af dykker- eller frømandsudstyr
- Træning eller deltagelse i enhver form for motorløb, cykelløb eller hestevæddeløb.
Fast bygningstilbehør
Ved fast bygningstilbehør forstås f.eks. faste el-, gas- og vandinstallationer, hovedtavler, kraftinstallationer, lysinstallationer, grundvandspumper, faste ventilationsanlæg, elevatorer, fastmonterede anlæg til brand-, vandskade-, og tyverisikring af bygninger og indendørs svømmebassiner, mobile køkkenelementer og fastmonterede udekøkkener.
Det inkluderer også tæpper, hvis de er limet fast til underlaget eller hvis de er lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som færdigt gulv. Med færdigt gulv menes parketgulv eller et andet gulv, der ikke behøver et tæppe eller anden belægning for at kunne fungere som færdigt gulv.
Herunder hører også hårde hvidevarer samt varme-/energianlæg, såsom jordvarmeanlæg, fastmonteret solcelle-, solvarme- og varmepumpeanlæg.
Fastpris
Hvis du har en fastprisforsikring, stiger prisen ikke, selvom du har en skade.
Figurantdækning
En udvidelse af hundeansvarsforsikringen, som dækker skader på trænere eller dommere ved hundeudstillinger.
Force majeure
Hvad betyder force majeure?
Hændelser, som mennesker ikke kan forhindre, som f.eks. naturkatastrofer.
Forhåndsgodkendelse
For at få lov til at rejse, skal du ansøge om forhåndsgodkendelse hos os inden du rejser, hvis du mindre end 2 måneder før din rejse enten:
- Har været indlagt
- Har været til læge uden for almindelig kontrol
- Har fået ordineret en ændring af din medicin (f.eks. anden dosering, ophør eller påbegyndelse af ny medicin)
- Er skrevet op til, henvist til eller på venteliste til vurdering/behandling
Uden forhåndsgodkendelse ville ovenstående tilfælde normalt resultere i, at rejseforsikringen ikke er dækkende.
Forsikrede
I personforsikring den person, på hvem forsikringen er tegnet. Den forsikrede skal ikke forveksles med “forsikringstager” – se længere nede.
Forsikringsbegivenhed/skaden
Det tilfælde, der gør, at forsikringen bliver aktuel, f.eks. en brand eller et tyveri.
Forsikringsbetingelser
Regler og vilkår, der gælder for en forsikring. Disse er bindende for begge parter i forbindelse med Lov om Forsikringsaftaler.
Forsikringsbevis
Et forsikringsbevis blev tidligere benyttet ifm. indregistrering af motorkøretøjer, men er ikke længere nødvendigt. Dog bruges forsikringsbeviset stadig ifm. knallerter uden registreringsnummer, da knallertejeren skal have en kopi af kvitteringen, for at der er betalt forsikring.
Forsikringsoversigt
På din forsikringsoversigt kan du nemt se, hvordan du er dækket, hvornår dine forsikringer fornyes, og om der er behov for ændringer eller opdateringer.
Du modtager automatisk en opdateret forsikringsoversigt:
- Én gang årligt i forbindelse med forsikringernes hovedforfald
- Når du tegner nye forsikringer
- Når du foretager ændringer i dine eksisterende forsikringer
Læs mere om Forsikringsoversigt
Forsikringspolice
Dit bevis for den aftale du har indgået med forsikringsselskabet. Policen vil have et unikt Police nr. som reference og vil indeholde:
- Hvilke dækninger, du har
- Hvilke vilkår, der er gældende
- Hvornår forsikringen træder i kraft
- Forsikringspræmien, du skal betale
- Hvordan forsikringspræmien opkræves
Forsikringspræmie
Det beløb, du betaler for forsikringen. Du kan betale årligt, halvårligt, kvartalsvis eller månedligt.
Forsikringsstedet
Den adresse, hvor forsikringen gælder. Denne kan omfatte både bygninger og indbo.
Forsikringssum
Det maksimale beløb, du kan få udbetalt i erstatning.
Forsikringstager
Forsikringstager er den person, der har indgået forsikringsaftalen for sig selv eller andre.
Forsikringstid
Den periode, forsikringen dækker. Kun skader i denne periode er dækket.
Se også Løbetid under L.
Forsikringsvilkår
Bestemmelserne, der gælder for forsikringen. Vilkårene beskriver dine og forsikringsselskabets rettigheder og pligter.
Forsvarligt aflåst
At døre og vinduer er lukkede og låste, så der skal være synlige tegn på indbrud.
Forsæt
En skade, der er påført med vilje.
Fortrydelsesret
Du kan fortryde en forsikringsaftale inden for 14 dage efter, du har modtaget din police eller denne er trådt i kraft. Policen kan træde i kraft før du modtager den, så de 14 dage regnes fra den seneste af de to datoer.
Friskade
En dækning, der sikrer, at du ikke betaler selvrisiko eller stiger i pris ved visse typer af skader, som f.eks. brand, tyveri, hærværk eller påkørsel af dyr.
Læs mere om tilvalgsdækningen Friskade på vores bilforsikring
Fuldmagt
Tilladelse, som vi skal have for at tale med andre end forsikringstageren om forsikringen.
Som forsikringsselskab er vi pålagt en række juridiske krav, bl.a. at vi ikke må udtale os til andre end forsikringstager. Det sikrer, at ingen kan misbruge dit navn og CPR-nummer, hvis de henvender sig til os uden din accept.