- Forsikringer
-
-
Køretøjer:
-
Hus og indbo:
-
Person og fritid:
-
-
- Dine fordele
- Kontakt
- Erhverv
-
-
Virksomheden:
-
Køretøjer:
-
Ansatte:
-
-
- Log ind
- Anmeld skade
Der kan være flere forskellige årsager til, at du som kunde ønsker at opsige dine forsikringer. På siden her kan du læse om, hvordan opsigelse foregår og få svar på de hyppigste spørgsmål.
Storstrøm Forsikring er sat i verden for at hjælpe vores kunder, og vi ønsker naturligvis ikke at holde på utilfredse kunder. Vi bestræber os altid på at finde en god løsning for begge parter – også, hvis vores veje er nødt til at skilles.
Nogle gange er den første indskydelse ikke altid den rigtige. Hvis du overvejer at opsige din forsikring anbefaler vi altid, at du taler med en rådgiver først, så I kan afklare eventuelle misforståelser og sammen gennemgå mulighederne.
Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe på 📞 55 55 88 88.
De fleste vil over tid opleve at blive kontaktet af andre forsikringsselskaber, som lokker med gode tilbud. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side. Pris spiller selvfølgelig en væsentlig rolle, men husk også at sammenligne f.eks. dækninger, tilgængelighed og at opveje fordelene ved et lokalt forankret, 100% kundeejet selskab kontra de landsdækkende selskaber, som skal tjene penge til deres aktionærerer.
Har du fået et tilbud fra et andet selskab, så står vores rådgivere til rådighed for en gennemgang og sammenligning med dine eksisterende dækninger, så du træffer din eventuelle beslutning om at opsige hos os på et oplyst grundlag.
Selvom vi gerne ville undgå det, så er vi – ligesom alle andre selskaber – nogle gange nødt til at hæve priserne, så de står mål med skadesrisikoen. Dette kan være på baggrund af din skadeshistorik, ændringer i det generelle skadebillede eller det kan hænge sammen med prisstigninger i samfundet.
Er du blevet varslet en prisstigning kan det ofte være en god ide, at du kontakter en rådgiver, så I sammen kan gennemgå dine forsikringer. I nogle tilfælde kan der måske være dækninger, du ikke længere har brug for, som kan fjernes, eller der kan justeres på din selvrisiko, så prisen på dine forsikringer passer til dine ønsker og behov. Dette er dog ikke altid tilfældet.
Er du utilfreds med vores service, rådgivning eller skadebehandling, så vil vi altid gerne høre fra dig. På den måde har vi mulighed for at forbedre os og lære af eventuelle fejl. Det kan jo være, at der er tale om en misforståelse eller en menneskelig fejl.
Start altid med at gøre vores medarbejder opmærksom på din utilfredshed og få en snak om tingene. Forhåbentlig er det nok til at finde en god løsning.
Er Storstrøm Forsikring ganske enkelt ikke det rette match for dig længere – eller ønsker du at opsige dine forsikringer af andre årsager, er det naturligvis helt i orden.
Du finder information om, hvordan du opsiger dine forsikringer længere nede på denne side.
Der er mange gode grunde til, at vores kunder bliver hos i mange år. Men tag ikke vores ord for det – se i stedet, hvad kunderne siger om os:
Privatforsikringer
Du kan altid opsige dine forsikringer med et varsel på løbende måned + 30 dage til d. 1 i en måned. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være gebyrer forbundet med opsigelse.
Erhvervsforsikringer
Dine forsikringer kan opsiges til hovedforfald – dog skal du være opmærksom på varigheden af den indgåede forsikringsaftale.
Læs mere under spørgsmålet “Hvad koster det at opsige mine forsikringer?” nedenfor.
Det koster ikke noget at opsige ens privatforsikringer pr. hovedforfaldsdato, som fremgår af opkrævningen.
Opsiges forsikringerne udenfor normalt hovedforfald, opkræves et gebyr, som afhænger af, hvor længe forsikringen har været i kraft:
I forbindelse med en skade, kan en forsikring, gebyrfrit, opsiges med 14 dages varsel, efter skaden er opgjort.
Opsigelse skal ske skriftligt på email direkte til en rådgiver/agent eller til kontakt@storstrom.dk.
Har du brug for en snak om dine forsikringer, så sidder vores rådgivere klar til at hjælpe. Få en gennemgang af dine forsikringer og dækninger, så du kan overveje om de matcher dine nuværende ønsker og behov. Vi vil gerne bevare den gode relation til dig som kunde, og vi håber, at vi sammen kan finde en god løsning, så du også fremover kan nyde godt af fordelene hos Storstrøm Forsikring.
Kontakt os på 📞 55 55 88 88
Onsdag kl. 19.45: Vi gør opmærksom på, at der beklageligvis er sket en fejl ifm. udsendelse af e-mails til en mindre andel af vores kunder i dag. Fejlen medfører, at bogstaverne æ, ø og å ikke indlæses korrekt i de udsendte mails, hvilket fejlagtigt får dem til at ligne spam. Desuden henvises til vedhæftede filer, som ikke er kommet med. Vi undersøger fejlen og vender tilbage med en opdatering i morgen torsdag.